Dansk Tennis Fond er en almenvelgørende fond.

Fondens stifter, Ludvig Leif Sadi Rovsing, blev født 27. juli 1887.
Han var som inkarneret tennisspiller en enestående dygtig sportsmand og var tillige forretningsmand.
Hans livsrejse spændte over forskellige områder som tennissporten, forfatterskab og samfundsengagement. Rovsing vandt fem danske tennismesterskaber, deltog i Wimbledon i 1910, OL i 1912 i Stockholm og VM i Barcelona i 1910 og 1923. Men det var ikke kun hans sportslige dygtighed, der gjorde ham til en bemærkelsesværdig figur. 

På grund af rygter om homoseksualitet, hvilke var sande, blev han i 1917 udelukket af DBU fra at deltage i alle hjemlige og udenlandske turneringer. Det, han elskede allermest, at spille tennis, blev ham nægtet. Herfra var hans liv præget af op- og nedture. En ensom kamp mod idrættens organisationer og retssystemet kulminerede i 1927, hvor han tabte en retssag om at komme tilbage til tennissporten, selvom han intet ulovligt havde gjort. 

Rovsing havde allerede som aktiv i pressen fortalt, hvordan han ville bygge sig et ”Verdens-Sports-Etablissement” som palmehaven på Hotel d’Angleterre. Det satte udelukkelsen i gang, og han etablerede i 1921 sin egen tennishal og sin egen tennisklub, Dansk Tennis Club, i Hellerup. Inspirationen til den ny hal fandt han i Stockholm hos Kronprinsens Lawn-Tennisklubb, der brændte i 1920. 

Leif Rovsing boede i mange år ved siden af tennishallen, og hans livsværk lever stadig videre. Den på verdensplan enestående Dansk Tennis Club eksisterer den dag i dag. Den ejes og drives af Dansk Tennis Fond, som han grundlagde. Et andet eksempel på hans foretagsomhed er, at han i Nordsjælland byggede sig en tro kopi af en Bali-landsby i 1:1. 

Tennishallen blev med inspiration fra Rovsings mange rejser udsmykket med dekorationer af egyptiske og balinesiske motiver.